|
Værestedet "Drys Ind" er det første værested i Danmark og har
eksisteret i mere end 20 år. Værestedet er selvejende og drives
ud fra en social- og folkekirkelig baggrund med næstekærlighed
som det centrale. Formålet er blandt andet gennem forebyggende
arbejde såsom samvær, samtale, rådgivning, opsøgende arbejde,
besøgstjeneste og aktiviteter at give det enkelte menneske nyt
livsmod og dermed en højere livskvalitet. Formålet er endvidere
at være netværksskabende, at give omsorg, nærvær og gode op-
levelser. Målgruppen er voksne mennesker uanset baggrund og
status og omfatter bl.a. personer med ensomhedsproblemer,
psykiske- og sociale problemer, alkoholproblemer, akut social-
og personlig krise, samt pårørende til disse grupper. Der lægges
vægt på, at stedet er åbent for enhver, der blot ønsker et alkohol-
frit sted uden registrering. "Drys Ind" er åbent hver dag og drives i
stort omfang ved frivillig indsats. I 2005 var besøgstallet 8.863
personer, og der blev foretaget ca. 500 hjemmebesøg.
|